Om os

YLAB foto 1 YLAB leverer naturvidenskabelige ydelser til arkæologiske projekter og Kapitel 8-arbejde, herunder analyser, rådgivning samt faglig sparring. Vi arbejder på tværs af flere naturvidenskabelige discipliner for at styrke arkæologiske undersøgelser med solide, datadrevne indsigter.

Vores eksistensberettigelse udspringer af det voksende behov for naturvidenskabelige metoder i arkæologien. Metoder, der bl.a. kan bidrage med ny viden om fortidens vegetation, menneskelige og kulturelle aktiviteter, kronologi samt ressourceudnyttelse, og ikke mindst samspillet mellem disse elementer.

YLAB foto 2 Hos YLAB mener vi, at naturvidenskabelige analyser skal være mere end generiske beskrivelser, rå datapræsentationer og standardiserede tolkninger. Vi kombinerer vores faglighed inden for både arkæologi og naturvidenskab for at sætte analyseresultaterne ind i en større sammenhæng. Målet er at skabe viden om, hvordan mennesker har levet i, udnyttet og påvirket deres nære omgivelser, og hvordan disse forhold hænger sammen med bredere kulturelle og samfundsmæssige udviklinger.

Vi lægger stor vægt på faglig kvalitet, tydelig kommunikation og en tæt dialog med vores kunder. Vi arbejder altid for at finde den fagligt bedste løsning, samtidig med at vi tager udgangspunkt i kundens konkrete behov og problemstillinger.

YLAB foto 3 Vi ved også, at arkæologiske udgravninger ofte er komplekse, og at projekt- og udgravningsledere ofte har mange bolde i luften. Derfor prioriterer vi en overskuelig, gennemsigtig og fleksibel service, hvor det skal være nemt at samarbejde med YLAB – fra den indledende sparring til den færdige analyse og tolkning.