Pollen- og NPP-analyse er et vigtigt redskab i arkæologi og palæoøkologi til at rekonstruere fortidens vegetation, landskabsudvikling og den menneskelige påvirkning af miljøet. NPP omfatter mikrofossiler som svampesporer, alger, testate amøber, parasitter samt andre organiske mikroskopiske rester, der ikke er pollen, men som kan bidrage med supplerende information om fortidige miljøforhold og menneskelige aktiviteter.

Inden for arkæologien er det velkendt, at pollenanalyser af jordprøver kan give detaljeret indsigt i fortidens landskaber og vegetation. Pollenanalyse kan blandt andet vise, hvilke træer, buske, urter og græsarter der voksede i området, samt hvordan vegetationen ændrede sig over tid, både lokalt og regionalt. Sådanne resultater opnås ofte fra prøveserier i søer, moser og andre vådbundsjorde.

Metoden kan dog anvendes langt bredere end denne traditionelle tilgang og egner sig også til specifikke arkæologiske kontekster som brønde, latriner, voldgrave, kulturlag, gulvlag, marklag, grave og jord i forbindelse med genstandsfund. Her kan Pollen- og NPP-analyse give indsigt i blandt andet funktion, kost, konstruktionsmaterialer, plantebearbejdning og andre menneskelige aktiviteter omkring et anlæg. Se fanen "problemstillinger" for kontekstspecifikke spørgsmål pollen-/NPP-analyser kan anvendes til at besvare.